ANNONCE
Solceller på taget, varmepumpe i teknikrummet og ladestandere på parkeringspladsen. Flere erhvervsbygninger får elektriske installationer, der hver især kan løse en vigtig opgave. Men når teknologierne samles i den samme bygning, opstår et nyt spørgsmål: Hvordan får man produktion og forbrug til at passe bedre sammen?
Solceller producerer ikke nødvendigvis mest strøm på det tidspunkt, hvor bygningen har det største behov. Samtidig kan varmepumper, ventilation, ladestandere og virksomhedens øvrige udstyr skabe perioder med høj belastning.
Her kan energilagring få en interessant rolle. Batteriet bliver en buffer, der gør det muligt at gemme elektrisk energi på ét tidspunkt og anvende den på et andet.
Se på hele bygningens belastningsprofil
Et årsforbrug fortæller, hvor meget elektricitet en bygning samlet har brugt, men siger mindre om, hvornår strømmen bliver brugt.
Det er en vigtig forskel.
En bygning kan have et moderat samlet forbrug og samtidig opleve markante effekttoppe i bestemte tidsrum. Det kan eksempelvis ske om morgenen, når flere installationer starter, eller senere på dagen, når medarbejdere sætter elbiler til opladning.
Før et batterisystem dimensioneres, giver det derfor mening at undersøge belastningsprofilen. Man bør blandt andet vide, hvor store toppene er, hvor længe de varer, og hvilke installationer der skaber dem.
Det er samtidig relevant at undersøge, om dele af forbruget kan flyttes. Hvis en bestemt belastning uden problemer kan placeres på et andet tidspunkt, kan intelligent styring være en enklere del af løsningen end at dimensionere batteriet efter den eksisterende drift.
Solceller og batterilagring løser forskellige opgaver
Solceller producerer elektricitet. Et batteri producerer derimod ikke ny energi, men kan ændre tidspunktet for, hvornår en del af den tilgængelige elektricitet bruges.
Det bliver relevant, hvis solcelleanlægget eksempelvis har en høj produktion midt på dagen, mens en større del af bygningens forbrug ligger senere. Under de rette forhold kan overskydende produktion lagres og anvendes på et andet tidspunkt frem for at blive brugt med det samme.
HyBESS arbejder med industrielle energilagringsløsninger og beskriver blandt andet lagring af vedvarende energi og peak shaving som anvendelsesområder for et batterianlæg.
Samtidig kan elektrificering ændre bygningens behov over tid. Udskiftes en traditionel varmekilde med en varmepumpe, eller etableres der flere ladestandere, kommer nye belastninger ind i energiregnskabet. Et system, der dimensioneres ud fra gårsdagens forbrug, er derfor ikke nødvendigvis tilpasset morgendagens bygning.
Et BESS anlæg skal have en klart defineret opgave
Batterilagring kan anvendes til flere formål, men det betyder ikke, at alle bygninger har behov for den samme løsning.
For nogle virksomheder kan ønsket være at reducere bestemte belastningstoppe. Andre vil primært undersøge mulighederne for at udnytte egen solproduktion på andre tidspunkter. Et tredje behov kan være backup til udvalgte kritiske installationer.
Netop backup illustrerer, hvorfor behovet bør defineres præcist. Der er stor forskel på at holde enkelte IT-systemer, styringer eller andre kritiske funktioner kørende og på at forsøge at opretholde normal drift i en hel bygning. Kravene til både effekt, energikapacitet og installation kan derfor være vidt forskellige.
Økonomien bør vurderes på samme måde. Et batteri giver ikke automatisk en bestemt besparelse, blot fordi det installeres sammen med solceller eller anden energiteknik. Resultatet afhænger blandt andet af forbrugsmønster, dimensionering, elpriser, netforhold og den valgte driftsstrategi.
Derfor begynder den interessante analyse ikke med spørgsmålet om, hvor stort batteriet skal være. Den begynder med bygningen. Når man ved, hvornår strømmen produceres, hvor og hvornår den bruges, og hvilke nye elektriske installationer der er på vej, bliver det langt lettere at vurdere, hvilken rolle energilagring faktisk skal spille.
